ANNE-METTE BØLLING

ARKITEKTKONKURRENCERDK ApS - Firmaet er etableret i januar 2014 af Anne-Mette Bølling arkitekt MAA, direktør.

KONKURRENCERÅDGIVNING - Rådgivningen bygger på 13 års erfaring med at rådgive statslige, kommunale og private bygherrer i at arrangere projekt- og idekonkurrencer samt parallelopdrag.

SPECIALISTVIDEN - Som specialist i konkurrencerådgivning sikrer Anne-Mette Bølling blandt andet, at konkurrenceprocessen forløber optimalt, og at konkurrenceprogrammet er af højeste kvalitet og afspejler bygherrens vision. Derudover sikres at spidsfaglige arkitektoniske problemstillinger bliver ”oversat” til faglige termer, og at der i dommerkomiteer, hvor der ofte er forskellige agendaer, skabes konsensus og enighed.

CERTIFICERET I UDBUDSRET - Anne-Mette Bølling er certificeret i udbudsret.

EU- PERSONDATAFORORDNING - EU har besluttet at skærpe kravene til, hvordan virksomheder bruger og behandler personlige oplysninger. Formålet med de nye regler er at beskytte dig endnu bedre, når virksomheder håndterer oplysninger om dig. Reglerne er trådt i kraft den 25. maj 2018 og gælder alle virksomheder og foreninger. 

Vi lever op til de nye regler og passer godt på dine personlige oplysninger fx CV-er der medsendes i prækvalifikationsansøgninger. Vi sletter CV'er 3 mdr. efter endt konkurrenceforløb.  Kontaktoplysninger på samarbejdspartnere slettes senest 5 år efter endt konkurrence.

Vores It-support sørger for, at vores cloudsystemer er sikre og opdaterede.

Hvis du har nogle spørgsmål angående dine personlige oplysninger eller ønsker dine oplysninger slettet, fx i forbindelse med nyhedsbrevet, så er du meget velkommen til at sende en mail.

MEDARBEJDERE

ARKITEKTKONKURRENCERDK ApS beskæftiger dygtige engagerede medarbejdere, der understøtter konkurrenceforløbene, så alle faser håndteres top effektivt og i høj kvalitet.

ARKITEKTKONKURRENCERDK ApS har udviklet gode styringsværktøjer, der sikrer, at konkurrenceforløbene opfylder alle EU-regler, overholder tidsplaner og budgetter og, at bygherren får opfyldt sine forventninger.

VÆRDIER

ARKITEKTKONKURRENCERDK ApS sikrer, at hver enkelt konkurrenceudskriver rundt i landet får den rette konkurrencerådgivning. Der bliver lagt stor vægt på, at konkurrenceforløbet forfølger udskriverens visioner og mål, samt at konkurrenceopgaven løses indenfor de givne tidsmæssige- og budgetmæssige rammer. Ambitionen er tillige, at rådgivningen i alle faser af et konkurrenceforløb er værdiskabende.

ARKITEKTKONKURRENCERDK ApS arbejder på, at konkurrenceforløbene til stadighed udvikles. Hver eneste konkurrence er unik og en mulighed for at udvikle også konkurrenceformerne i samarbejde med bygherrer, medarbejdere i kommunerne, de deltagende teams, bygherrerådgivere, fonde og andre involverede parter.

PRESSE

23. januar 2018.  Portrætartikel hos Danske Ark om ARKITEKTKONKURRENCERDK anledning af 4-års jubilæum. Læs den her

01. januar 2018.  ARKITEKTKONKURRENCER fylder 4 år og har arrangeret 15 konkurrencer

20. december 2017. Vores parallelkonkurrence ”Ribe Jernstøberi” er omtalt i LANDSKAB. Se her

14. december 2017. Vores første konkurrence i ARKITEKTKONKURRENCERDK er kåret til Årets Byggeri.
Se link: https://bygtek.dk/artikel/byggeri/rets-byggeri-2017-vadehavscentret

26. januar 2016. Anne-Mette Bølling er interviewet til Bygherreforeningen og AA`s  seminar i Vega om udvikling af arkitektkonkurrencer.

28. marts 2014. Anne-Mette Bølling er inviteret af Copenhagen Architecture Festival X Film, til at deltage i et debatpanel på Dansk Arkitektur Center og diskutere forholdene for arkitektkonkurrencer i Danmark med udgangspunkt i filmen ”The competition”.

27. marts 2014. Anne-Mette Bølling er inviteret af Copenhagen Architecture Festival X Film, til at deltage i festivallen som ekspert indenfor arkitektkonkurrencer i Danmark. Anne-Mette deltager i den forbindelse i et direkte TV interview på DR2 Morgen. 

NETVÆRK 

ARKITEKTKONKURRENCERDK ApS er medlem af:

BLOXHUB

Akademisk Arkitektforening

Danske Ark (DI), og ekspertgruppen for fokusudvalget: Arkitektur og Byggepolitik

DI Videnrådgivere

Green Building Council

Omstilling Nu

Sponsor af: ARKITEKTER uden GRÆNSER